POESIENS HUS
monografi
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Skitse til en monografi

Af: Joachim Aagaard Friis

Mathias Dyhrs værk Skitse til en Monografi er ét langt arbejde med at forsøge at sætte ord på formers dynamiske og flerdimensionelle univers. Værket omhandler Dyhrs tid på billedhuggerskolen, måske bedre kendt som kunstakademiet. Han skriver om den kunstneriske praksis, ikke hans egen, men hans medstuderende T’s og dennes skulpturelle kunstværker.

Jeg’et betragter T, beundrer ham, er misundelig på ham, ler med ham, bruger hverdagen med ham – frem for alt beskuer han T’s skulpturer og prøver at finde ud af dem: Squirrel Moon, Swedish Simon’s Tear of Wonder at the Doorstep of a Light, Night Vision, Forest Friend, Planet Sunday, Trekking Trane, og Rebirth, hvis form man kan betragte på værkets kridhvide og ellers uspolerede forside.

I En skitse.. får man et indblik i en kunststuderendes hverdag. Den er et billede af, hvordan de studerendes praksisser væver sig ind og ud af hinanden, hvordan de inspirerer hinanden, ligesom omgivelserne på skolen gør det. Samlet bliver teksten til et stort hele, et øjebliksbillede af den hverdag, jeg’et har.

Handlingen er minimal og størstedelen af indholdet er en slags værktekster, der sprogligt forsøger at give form til de værker, vi ikke kan se med øjnene. Det er tydeligt at forfatteren har anstrengt sig til det yderste for at gøre skulpturerne så sanselige som muligt for læseren. Med indledningen ”hvordan skal jeg beskrive (det pågældende kunstværk)?” gennemgår jeg’et en stor samling af T’s værker, prøver at skrive deres udtryk og betydninger frem:

”Hvordan skal jeg beskrive Swedish Simon’s Tear of Wonder at the Doorstep of a Light? … Et profileret ansigt i babyblåt. Skulpturen ejer et gennembrudt øje, øjenhviden og irissen flyder ud i en nedtrykt glam rock-makeup. Pupillen er rillen i en saftig kalvetunge. Nedenfor: En ensom tåre der ikke vil give slip – en tomhedens tatovering samt en mund der løber i vand … Snøft! Swedish Simon’s Tear of Wonder at the Doorstep of a Light er lige som gipsfiguren i Rebirth reversibel. Mon ikke de alle sammen er det? Gennem deres huller tager de del i hinanden. Mærkelige negative figurer opstår mellem dem. Jeg har lyst til at stille mig ind mellem dem og blive optaget i deres grædekor.”

Som citatet viser, bliver de enkelte værker sammenvævet i beskrivelserne og får nye dimensioner, når de iagttages sammen. Fascinationen for skulpturerne lyser ud af sætningerne, som skaber tydelige billeder af dem, på trods af værkets rent tekstuelle karakter uden et eneste reelt billede. Værket skaber refleksion over forholdet mellem tekst og form, hvordan tekst både kan forfladige skulpturer og andre kunstværker, men samtidig kan skabe helt nye perspektiver på kunstens håndgribelige materie.

Værket søger få gange væk fra skulpturerne og beskæftiger sig med jegets egen realitet: den unge kunststuderendes daglige liv, hvordan man klæder og opfører sig på akademiet, den prekære situation der venter: frygten for fremtiden uden for akademiets mure. Men det er kunstværkernes egne former, der er det bærende omdrejningspunkt.

Mathias Dyhr: Skitse til en monografi, Roulette Russe, ca. 65. kr i boghandlen Minus 1