POESIENS HUS
21272267_10156060407784691_5839182996309672513_n
Nyt fra Poesiens hus

Litteraturen samler ind til flygtningebørn

Den 28. oktober fra kl. 17-20 samler litteraturen ind til flygtningebørn i Poesiens Hus:

Børn fra verdens krigszoner afkræves op til 50.000 kroner for at få lov til at blive genforenet med deres familier. Efter tre, fire eller sågar fem års adskillelse. Børnene er på egen hånd kommet til vores land og har nu ventet og ventet på opholdssteder over hele Danmark. Når de så endelig får grønt lys til familiesammenføring, skal de selv betale for at få det til at ske. Sådan er konsekvensen af stramningen vedtaget i Folketinget i vinteren 2016.

2. maj og 10. juni 2017 var det 75 billedkunstnere, der donerede værker til to kunstauktioner. Dagene indbragte 250.000 kroner. De penge har siden sørget for, at ni børn er blevet genforenet med deres familier.

Nu er det 75 digtere og forfattere, der donerer deres værker og stemmer. Alle indtægter går igen ubeskåret til de uledsagede mindreårige iblandt os.

For alle 150 kunstnere er enige om én ting: Det må aldrig overlades til det enkelte barn at stå med ansvaret for at redde familien ud af en krigszone!

Derfor går vi i aktion! Igen!

Program i Poesiens hus lørdag 28 oktober kl. 17-20

Vært: Chris Pedersen

Kl.17           Hanne Højgaard Viemose, Peter Adolpsen, Steen Byrdal Christensen og Peter Clement Woetmann

Kl. 17.30     Annelise Marstrand Jørgensen i samtale med Carsten Jensen

Kl. 18.15     Olga Ravn, Line Knutzon, Shadi Angelina Bazeghi og Mette Moestup

Kl.19           Thomas Boberg, Louise Klinke Øhrstrøm, Amalie Laulund Trudsø og Mirian Due

Kl. 19.45    Anne Middelboe, Anne Nielsen og Anna-Sophie Lunding Sørensen.

Kl. 20.15    Rushy Rashid

Køb billet

watashi
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Watashi

Persiennelameller og en sort kat

Af Sofie Damgaard

Ifølge omslagsteksten på den himmelblå digtsamling Watashi anses dens forfatter, Shuntaro Tanikawa, for at være Japans største nulevende digter, og han er oversat til en hel række sprog. Nu udkommer Tanikawas digtsamling fra 2007 på dansk i Susanne Jorns oversættelse i anledning af, at de diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark har været etableret i 150 år. Spørgsmålet, tror jeg, er: Hvordan skal vi som dansk publikum tilgå en digtsamling, der umiddelbart indskriver sig i en anderledes poetisk tradition end en dansk/skandinavisk tradition (hvis man kan tale om en sådan)? Slet og ret: Hvordan læser man bedst den danske oversættelse af Watashi?

Før jeg prøver at svare på det, lige en kort beskrivelse af værket: Foruden en række mere eller mindre filosofiske udsagn og spredte, lidt mærkværdige excesser, blandt andet at flere ord pludseligt og tilsyneladende uden grund er skrevet med versaler, består Tankikawas relativt korte digte af hverdagsbeskrivelser. Det er zen-agtigt og ret straight og sætningerne kunne fx lyde sådan her:

”Gulligt sollys skinner gennem persiennelameller” eller ”en sort kat ligger på sofaen i en cirkel”. I et andet digt beskrives en hverdagsmorgen på følgende ret enkle måde ”Strækker mig først i sengen / Rejser mig op med et sæt / Tisser / Får fat i avisen”.

Det er dejligt at læse digte, der står ved udsagn som de her, og som ikke har ambitioner om, at de her hverdagsscener skal henvise til noget bestemt, eller bære en særlig betydning i sig. Og det siger jeg, fordi en del af Watashi netop har et eksistentielt og sprogfilosofisk ærinde, som jeg ikke mener, digtsamlingen helt lykkes med at adressere. Allerede på første side oplyser en fodnote om, at digtsamlingens titel Watashi betyder jeg på japansk. Og når der på samme første side står, at det her “jeg” har ”konstante problemer med ord” og ”[ærlig talt foretrækker] ordløshed” aner læseren konturerne af et metarefleksivt lag i digtene, hvor det sprogfilosofiske hovedproblem er, at vi har et jeg, som også er et ”jeg” i sproget, men at disse to ikke nødvendigvis stemmer overens.

Jeg er overbevist om at digte om sprogskepsis og digte, hvori et jeg ransager sig selv og spekulerer over sine muligheder for at udtrykke sig, kunne have været interessant at læse, men jeg synes, at Tanikawa i Watashi burde have holdt sig til det knapt så højtravende, og så holde ambitionsniveauet, når det gælder de helt nære beskrivelser af lys og skygge, de små dagbogslignende notater om dagens gang og gøremål. Man kan kun gisne om i hvor høj grad, mit standpunkt er farvet af det, man måske kunne kalde min danske læsebias, men Watashi læses bedst, synes jeg, når man fokuserer på de passager, hvor den ikke prøver at forstå og metakommentere alting. Digtsamlingen siger det nemlig så fint selv: ”Ting med uforståelig mening findes / – Jeg føler mig tiltrukket af den slags ting”.

Shuntaro Tanikawa, Watashi, Forlaget Hovedland 2017, Oversat af Susanne Jorn, 70 sider

 

hvis en anden
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Hvis en anden

Vreden er terapeutisk / grønkålen blomstrer

Af Sofie Damgaard

Sigurd Buch Kristensens Hvis en anden er en smuk og knugende formidling af et svigt.

Hvad ser man på, når den man elsker har forladt én? Og hvilke ord er tilgængelige efter bruddet?

I Buch Kristensens Hvis en anden er det kun ganske få ord og sætninger, der er tilgængelige – et kærlighedstab føles tilsyneladende så voldsomt, at der kun kan siges meget lidt, og digtsamlingen består da også af 39 brudte og ordknappe udsagn, hvori der næsten kun tales om det, der er absolut tættest på. Fokus er på  ”begivenheden / ved det mindste”, som der står.

Med egne ord lader værket sig altså falde ”hen / ved enhver / bevægelse”. Den sørgendes blik rettes mod naturfænomener, andre kan have tendens til at overse: ”Grønkålen blomstrer”, ”svalers / dyk”, ”erantis / lilje / anemone”. Det er virkelig bare det, digtene består af. Og det er som om disse syn for den, der er blevet svigtet, både er forbundet med sorg og lindring. Omkring billederne skaber Buch Kristensen nemlig en ret bemærkelsesværdig alvorsfuld og nogle steder endda forurettet stemning, der slås an med det første digts sidste linjer: ”En opvågnen / i svigt”. Dette chok sætter ligesom scenen for hele den lille, koncentrerede digtsamling, ja, det er på den baggrund at tingene træder frem i Hvis en anden. Som om sorgen over svigtet har skrællet et lag af. Det fine ved tilstanden af hudløshed, om man vil, er dog hos Buch Kristensen at den muliggør et klarsyn og nogle steder endda lindring og lykke. Derfor kan der stå ”vreden er terapeutisk” og pludselig ”lyksalige / bruser vi / i hinanden”.

Det er helt særligt, at Buch Kristensens tekster balancerer her; et sted midt imellem lykke og sorg, og at de to følelser ligger lige op og ned af hinanden. Selvom Hvis en anden er kort, så synes jeg, man bliver i det sammenfald af følelser; man tror ganske enkelt på den måde, der bliver sørget på og tager den med sig ud i verden.

Sigurd Buch Kristensen Hvis en anden, Det københavnske forlag Cris & Guldmann 2017, 42 sider

 

my
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Et alfabet

Af Joachim Friis

Systemdigtningen har en lang tradition i dansk litteratur, med mere og mindre vellykkede eksempler. Det er denne tradition, der som det første dukker op i min erindring, idet jeg begynder at læse My Eliassons debutværk Et alfabet. Her altså særligt alfabet-systemdigtningens tradition. Efter min mening fornemst præsenteret af Inger Christensens digtsamling med næsten identisk titel, ”Alfabet” fra 1981. Eliasson udforsker denne tradition i sine digte, der straks bringer mig til abrikostræerne, cikaderne og alt det andet der findes, inden jeg overhovedet har læst første digt færdigt.

Til forskel fra Christensens digte er det i Eliassons 29 af slagsen ikke kun navneordene, men simpelthen alle ord, der skal have samme startbogstav fra det danske alfabet. Digtene følger heller ikke som Christensens, naturens organiske udformning med fibonacci-talrækker, forgængelighed, liv, dyr og planter. Knap så store horisonter bliver slået op og vi får både kortere og mere hverdagslige associationsrækker fra Eliasson i et sammensurium af tanker, der ikke har nogen egentlig rød tråd, men mere er små sprogeksperimenter, der strækker sig fra det finurligt morsomme, drillende, kiksede: Kähler kællingerne // Kæler kussen // Kom kærligt // Keramik – til det forsøgsfuldt samfundskritiske om evigt effektiviserende kapitalismemekanismer (så kritisk som formatet nu kan bære det): Systemets slaver // Skaber svindlernes succes // Samtidigt synger staten // SMIL SVIN SMIL.

Digtene er lette i deres udtryk og indhold, de er legende i deres ordspil og billedrækker og de åbner op for følelsesmæssige rum, der både kan være humoristiske, alvorlige og vrede, og frem for alt helt nede på jorden. Digte der kan minde om ærlig erkendelseslitteratur fra 70’erne pakket ind i krydsordsformat: Løn: // Lørdagskylling // Lørdagslotto // Lørdagsslik //Lørdagsunderholdning // Lørdagsfortvivlelse. På samme tid ambitiøs og letlæst systemdebut.

My Eliasson Et alfabet, digte, udgivet på forlaget Politisk revy, 2015

 

pquiz
Nyt fra Poesiens hus

Poesien Hus holder poesiquiz til REVERSE

REVERSE er Københavns internationale poesiquiz arrangeret af Literaturhaus. I forbindelse med festivalen afholder Poesiens Hus en poesiquiz, så tag en ven (og dine tømmermænd) med i caféen i LiteraturHaus søndag d. 3. september kl. 12-14, hvor rammerne er sat til en hyggelig formiddag med croissanter, kaffe og quiz i kategorier som: Hvem er digteren? Ode til øl, vin eller snaps? og Fup eller fiktion? Poesiens Hus arrangerer quizzen i samarbejde med Reverse: Copenhagen International Poetry Festival 2017- alle kan være med!

Entré: 30 kr. eller en festivalbillet

Meld dig til her.

tb
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Tropisk blod

Af Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Digtene i Tropisk blod er bygget op af fragmentariske sætninger, hvor der som regel ikke er en logisk sammenhæng mellem den enkelte sætning og den efterfølgende. En stil, der tilsammen skaber en form for krakeleret helhed. Der males konstant billeder i digtene som jeg aldrig før har forestillet mig, hvilket bidrager til den krakelerede helhed, hvor teksten slår revner, fremfor at flyde i en lind bevægelse. Strømmen af sproglige billeder, der udfordrer min bevidsthed, er samtidig med til at give digtene i Tropisk blod en grundstemning, der på én gang er smuk i sin poetiske og spontane form og samtidig rummer et destruktivt tempo, der hele tiden varsler om undergang.

En dobbelt grundstemning, der også opstår gennem en dynamik i digtene mellem et jeg og et du, et kærlighedsforhold mellem en dreng og en pige, der sammen er nysgerrige på den ekstase de opnår gennem stoffer og sex. Sammen er de i gang med en frygtløs jagt efter at leve livet maksimalt – en jagt der både er smuk og sørgelig, fordi den lægger sig så tæt op af destruktionen: Jeg ppuster coke på dit knibehjerte // og laver en bryststorm // smerten bider som et barn // vi kom til at fokusere på // hvor ødelæggelsen ikke tog os hen // Vi brænder optagelsen // med håndleddet på halsåren // vælter og skælver ritaliniserede // vi lever som en ulykke // med nakker i samme løkkeMed hinandens fingre i munden // padler vi i kontaktlim.

Jeg vil sammenligne Tropisk blod med oplevelsen af at stirre ind i et par vilde drengeøjne omringet af bleg hud og sorte rander under øjnene. Øjne, der på en gang er fascinerende og foruroligende, fordi de har et blik, der er destruktivt og fraværende, men samtidig rummer en energi og poetisk anskuelse, der er tiltrækkende.

Kristoffer Vhre Knattrup: Tropisk Blod, Det københavnske forlag Cris og Guldmann, 2017

 

Måske vil det hele vende på et tidspunkt
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus’ læseklub i ‘Radio 24syv Morgen’

Den 28. juli var Poesiens Hus’ læseklub, repræsenteret af Rikke, Mads og Mia, i radioen og diskutere digtsamlingen “måske vil det hele vende på et tidspunkt – giro d’Italia digte” af Rasmus Lippmann Nikolajsen og Julie Sten-Knudsen.

Indslaget, der varer ca. 20 minutter, kan høres som podcast her: http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/18435225/den-store-optagelsesdag-konspirationsteoretikere?start=1841

Digtsamlingen kan læses gratis online: http://pjpress.dk/boeger/

Vil du være med i læseklubben? Så kan du stadig nå at tilmelde dig – alle kan være med! Se her: http://www.poesienshus.dk/poesiens-hus-laeseklub/

 

image
Årets Poesi

Årets poesi: Jóanes Nielsen

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Jeg kender kun Færøerne gennem billeder, og fordi jeg aldrig har været der, har jeg en klar fornemmelse af, at jeg kun kender den idé om Færøerne som er afbilledet på postkort. Men efter at have læst Broer af sultne ord har jeg det som om jeg kender det bedre, faktisk meget bedre, som om jeg har besøgt det. I digtsamlingen betages jeg af en særlig færøsk stemning. En stemning, hvor grå og grønne farver fylder min bevidsthed. Farver der hænger sammen med duften af dug og våd jord, med lyden af bølgers gentagende slag mod kysten og lyden af fjeldene, der i digtsamlingen beskrives som operasangerinder klædt i græs. Med til denne stemning hører fiskerne. Et arbejdsfolk, der er genkommende i digtene. Særligt i digtet “Hugo er død”: Hugo er død // Mallemukkerne førte budskabet videre // Til bankerne ved Sydisland og til Flemish Cap // Hugo er død // Lød ekkoet mellem isbjergene … Hugo er død // Og skal jeg være ærlig // Tror jeg ikke han ville have klaret sig mellem englene // Dertil var arme og ryg for slidte // Hugos himmel // Er fiskernes himmel // De lever videre i bølgetoppenes brud // Tågen omkring de slukkede stjerner // I skinnet // Fra en lysbøje på Nordhavet. Fiskerne og fortidens historier hører med til den stemning jeg mærker, når jeg læser Broer af sultne ord. Her er naturen beskrevet som et fælles stof alt er en del af, både de levende og de døde, fortidens ånder og drømme.

Stemningen jeg er optaget af i digtsamlingen, beskrives gennem en nostalgisk og melankolsk stemme, der står med et ben i fortiden. Et ståsted, hvorfra der ses døde helte i gaderne samtidig med, at der rettes kritik mod samtidens fitnesscentre. Det er et jeg, der gennem lyden af Færøernes kirkeklokker, forsøger at sige noget om religion, og hvordan der i denne må og skal være plads til livmoderen. En stemme og et jeg, der bedst kan lide sidegaderne i livet, som er optaget af hvordan Ordene er skorpen på en forstand der hamrer løs i alt stof.

Jóanes Nielsen: Broer af sultne ord, forlaget Torgard. Oversat fra færøsk af Erik Skyum-Nielsen.

Læseklubsbillede til hjemmeside
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus’ læseklub (NY! Efterår 2017)

Vil du være med?
Er du nysgerrig på poesi – og har du lyst til at blive klogere på digte sammen med andre? Digte kræver tid, fordybelse og snak! Det er lige netop det, vi i Poesiens Hus inviterer til med vores nye læseklub, der er for alle med interesse for, at dele deres læseoplevelse med andre. Vi har fokus på dansk samtidspoesi. Gennem læsning og diskussion af månedens digtsamling, skal vi sammen undersøge og blive klogere på digtene, hvad de rører I os og hvordan de gør det.

I efteråret 2017 læser vi:
Mette Moestrup: Dø, løgn, dø (2012), vi mødes d. 29. august kl. 18.30

Christina Hagen: White Girl (2012), vi mødes d. 26. september kl. 18.30

Bjørn Rasmussen: Ming (2015), vi mødes d. 31. oktober kl. 18.30

Rolf Sparre Johansson: Begravelse (2015), vi mødes d. 28. november kl. 18.30


Tilmelding inden d. 20. august til poesiformidler Mia Dalby Thorup på netvaerk@poesienshus.dk

——————————————————-

Dø, løgn, dø (2012) er den fjerde i rækken af Mette Moestrups roste og prisbelønnede digtsamlinger, der alle er kendetegnet ved en eksperimenterende legesyghed. Høj og lav stil kombineres med det politisk spiddende, det poetisk sanselige og en god portion humor.

White girl (2012) af Christina Hagen gør brug af et opfundet pidgin-dansk og tematiserer bl.a. mødet med fremmede kulturer. Man fornemmer indignation og vrede men også skarp ironi og humor, der tilsammen udgør dette komplekse og interessante værk.

Ming (2015) er Bjørn Rasmussens første digtsamling og var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2016. Det turbulente sprog er både vildt og voldsomt, men udtrykker også stor sårbarhed. Som læser er det let både at blive fascineret og rystet, draget og frastødt.

Begravelse (2016) er Rolf Sparre Johanssons anden digtudgivelse. Johansson har især fået ros af anmelderne for sin skarpe sprogbevidsthed og hans arbejde med de store eksistentielle temaer – livet og døden – på en ligefrem og ærlig måde.

41
Årets Poesi

Årets poesi: Carsten René Nielsen

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Hvis han trækker lidt i tapetet, lige dér, hvor væggen møder en anden væg og danner det såkaldte hjørne, kan han kigge ind gennem en smal sprække. Der er en mennesketom park derinde. Løftet i tapetet skaber et blik ind i en anden verden, og dette indblik er karakteristisk for prosadigtsamlingen Enogfyrre ting af Carsten René Nielsen. En bevægelse, hvor verden og situationer beskrives gennem imaginære perspektiver. Her er der ingen grænser for, hvordan verden kan beskues og beskrives. Porcelænet folder sig sammen som en våd klud og solen sidder fast på himlen med et enkelt stykke tape. Sproget og beskrivelsen af verden er legende og undersøgende, hvilket danner mange komiske billeder og underfundige situationer. En legende brug af sproget med en nogle gange ironisk tilgang til den klassiske skolelærer-opfattelse af litteratur, hvor betydningen siges at være gemt under det, der står i teksten Man skal lade metaforen ligge, for hvis man kigger ind under den, er det helt ligesom med tæpper. Der er aldrig fejet noget ind under dem. Under metaforen er der bare et gulv.

I Enogfyrre ting ligger der en tyngde i den surrealistiske beskrivelse af verden, der i sine iagttagelser danner en anderledes indgangsvinkel. Prosadigtsamlingens ramme er enogfyrre ting vi møder i hverdagen såsom et køleskab, en tøjklemme, en blokfløjte og en hovedpude; en ramme, der skaber en helt almindelig ydre skal til et indhold, som er alt andet end almindeligt.

Carsten René Nielsen: Prosadigte, Forlaget Ekbátana, 149,95 kr.

sondagsland
Årets Poesi

Årets Poesi: Sissal Kampmann

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

I et land//hvor varmen aldrig synes//at formå at varme//skeletterne i kroppene … her i Søndagsland// er verden blot et svagt ekko. I digtsamlingen Søndagsland møder vi et jeg, der skriver ud fra en nutid, hvor fortidens drømme om fremtiden ikke er blevet indfriet, og hvor drømmene om en ny fremtid endnu ikke er begyndt. En nutid, hvor jeget befinder sig midt i mellem en afslutning og en begyndelse. En mellemposition, der kendetegnes ved en form for ikke-væren, et slags limbo, der beskrives som et Søndagsland.

Der er slået revner i jegets spejlbillede. Hun er en anden, end den hun var engang. Der er slået revner i troen på alt det, der engang gav mening. Hendes bekendtskaber er ikke længere de samme. Et forhold til en mand, der forandrede sig og gik tabt. Hun tænker på mennesker hun ikke længere kender. En bevidsthed om at tiden gik, og med den, drømme der aldrig blev opfyldt. Jeget skriver, at hun har forandret sig til en kvinde, der tjekker vejrudsigten flere gange om dagen. Det er denne kvinde vi møder i Søndagsland; en kvinde, der er på vej et andet sted hen, uden at vide hvor. Hun går rundt i dagligdagens gentagende rytme uden retning. I denne rytme tjekkes vejrudsigten og potteplanter vandes. Jeget går rundt i ensartede dage og beskriver vejret, der er gråt og koldt, og det omkringliggende landskab beskrives med en melankolsk tyngde.

Det er Færøernes fugtige tågebanker og kraftige regnbyger, der beskrives i Søndagsland. Det er på Færøerne, digtsamlingen udspiller sig og Søndagsland er derfor også et udtryk for en karakteristisk færøsk stemning. En rå natur med hårde voldsomme vindstød, storme, der med spidse tænder flænser sig gennem gaderne, ruder der truer med at springe ind i stuerne, den solide fårefold, der er fasttømret til jorden, sludbyger, haglbyger, og glæden ved endelig at se solens stråler. Et land, hvor melankolien trives. I beskrivelsen af vejret og omgivelserne beskrives også solens gang og årstidernes skiften. Dette opløser adskillelsen mellem dagene, og overblikket over tidens kronologiske rækkefølge forsvinder. Tiden er hele tiden tilstede selvom den står stille. En tidslighed, der korresponderer med det limbo Søndagsland også er, hvor jeget står mellem en afslutning og en begyndelse Her i vinternatten//er bordet besat af mænd // i sorte habitter. // Foran dem ligger // papirer // der skal underskrives. // Under ed og med ære // skal jeg sætte mit navn. // Bevise, indrømme // at jeg forstår // at nu begynder // en anden tid.

Sissal Kampmann: Søndagsland, forlaget Torgard

groen
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus stiller skarpt på naturens rolle i ny dansk poesi

I Poesiens hus fejrer vi vores nye grønne reol (Growroom). I den forbindelse stiller vi skarpt på naturens rolle i poesien. Den 21. juni 2017 kl. 19-21 inviterer vi derfor til en samtale om, hvordan naturen portrætteres i nyere dansk poesi.

Naturen defineres ofte i opposition til civilisationen og står som det oprindelige, der er blevet til uden menneskelig indgriben. Denne naturopfattelse har trænge kår i en fuldstændig kortlagt verden. Visse steder er kulturpåvirkningerne selvsagt mindre synlige, men alt i alt, er der ikke mange steder på jorden, der ikke på den ene eller anden måde, er formet af mennesket. På den måde, er titlen på Rasmus Nikolajsen seneste digtsamling, ”Tilbage til unaturen”, meget rammende – for hvordan forholder man sig til naturen i en ”unaturlig” verden med klimakrise og mulig undergang?
Vi har de senere år set en tilbagevenden til naturen som tema i nyere dansk poesi, og denne aften vil byde på oplæsning og debat. Litteraturhistoriker og kritiker ved Weekendavisen Mikkel Bruun Zangenberg vil give en litteraturhistorisk introduktion til naturens rolle i poesien. Forfatter Liv Sejrbo Lidegaard og Rasmus Nikolajsen læser op fra deres seneste værker.

Gratis entré.
Drikkevarer kan købes i baren.

Vi glæder os til at se jer.

——————————————————————-
Rasmus Nikolajsen (f. 1977) Debuterede i 2000 ”digte om lidt”. Han har siden udgivet både digte og prosa. Han modtog for nyligt kritikkerprisen for sin seneste udgivelse, digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” (2016).

Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) Debuterede med Fælleden i 2015 på Gyldendal. Hun har herudover bidraget med digte til bl.a. Hvedekorn og skrevet for diverse tidsskrifter bl.a. Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik.

Mikkel Bruun Zangenberg (f. 1968) er lektor på University of Kent og kritikker ved Weekendavisen.

romantiker
Nyt fra Poesiens hus

ROMANTIKER spiller igen i Poesiens Hus

Poetisk Teater vender tilbage til Poesiens Hus med to ROMANTIKER-forestillinger under festivalen CPH STAGE.

ROMANTIKER er en fortættet, poetisk forestilling i krydsfeltet mellem ord, billedkunst, scene og musik. Forestillingen spiller i Poesiens Hus:

Onsdag den 31. maj, 2017 kl. 19.00
Torsdag den 1. juni kl. 21.00

Ord: Morti Vizki, Michael Strunge, Lene Henningsen Installation: Marianne Grønnow
Musik: Martin Hall
Skuespillere: Mia Lerdam, Ulver Skuli Abildgaard, Mette Frank
Instruktør: Mia Lipschitz
Producent: CPS/Cultural Projects Service og Poetisk Teater

I et intenst møde med tre digtere, der alle kan beskrives med ordet Romantiker, vil et eksplosivt overflødighedshorn af ord og følelser skære sig midt ind i
vores regnearks-styrede, følelsesbedøvede normalvirkelighed. Teksten bevæger sig frit og fragmentarisk gennem de poetiske værker, imens der tegner sig tre flygtige rum i tid – Aften, Nat og Morgen – og i disse rum kan alt ske, alt siges, alt splintres og samles påny, måske. Det er smukt, absurd, dybt melankolsk, morsomt og rørende.

Forestillingen har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Københavns Scenekunstudvalg, BUPL og Sydbank Fonden.

uudgrundeligt
Årets Poesi

Årets poesi: Maya Peitersen

Af: Sofie Damgaard

Uudgrundeligt

”De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop”. Sådan starter Inger Christens berømte sonetkrans Sommerfugledalen fra 1991. I Maya Peitersens Uundgrundeligt der er udkommet på mikroforlaget Escho i 2017 er det ikke sommerfugle, men gopler der stiger op. Og de stiger ikke op fra jordens varme krop, men fra havets hvide dyb. Fra havets uudgrundelighed.  

Værket er en grafisk digtsamling med tekster af Peitersen selv, foruden Vagn E Olsson, Naja Vucina Pedersen, Jonas Okholm Jensen, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen og Marianne Larsen.  Ind i mellem Peitersens femten fine stregtegninger står disse forfatteres småpolitiske og økopoetiske digte, og dermed bliver Uudgrundeligt i sin helhed en elegant sammenvævning af stemmer og kunstformer uden et hierarki imellem sig. Tegningerne forestiller smukke og sære væsner med lange fangearme, enten i, halvt i eller ovenover vandoverfladen. Der synes at være en pointe i, at gople-væsnerne og vandet flyder sammen – også digtene arbejder på hver deres måde med porøsitet og strukturnedbrud. Det er derfor, jeg synes Peitersens værk er et poetisk-politisk værk: De strukturer vi kender er flydende, synes værket at udsige i al sin polyfoni: ”Den er et punkt, indtil man zoomer ind og ser, der er meget plads endnu”, som Eriksen skriver. Og Peitersen afrunder digtværket og istemmer: ”Det hele glider, videre, videre, videre”

Uudgrundeligt, Escho 2017, ca. 150 kr.

 

nyhed
Nyt fra Poesiens hus

Fransk nu – Bogudgivelse, oplæsninger, forfattermøder

Nyd en forårsfredag med god fransk litteratur, forfattermøder og et glas lækkert vin, når Forlaget Etcetera, Dansk selskab for ny fransksproget litteratur og Poesiens Hus inviterer til bogudgivelse i Fotografisk Center på Staldgade 16, KBH V, fredag d. 21. april 2017 18.00 – 21.00.

Bogen Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. Forlaget Etcetera og Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC) har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen her – og de har fået helt frie hænder.

Det er der kommet både digte, noveller, essays og genreeksperimenter ud af, som i al deres forskellighed viser spændvidden på den fransksprogede litterære scene. De danske oversættelser er ledsaget af de originale franske tekster for at synliggøre den forvandling, en tekst gennemgår, når den rejser til et nyt land og et nyt sprog. Med bogen håber Forlaget Etcetera og SLC blandt andet at indfange, inspirere og initiere (nye) læsere til den fransksprogede litteratur.

Kig forbi og nyd et glas fyraftensvin og lidt lette franske snacks, mens du lader dig indfange af aftenens program:

Kl. 18.00: Bogudgivelse – Velkomst

• Præsentation af Franske stemmer – Captations littéraires ved Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera, og Steen Bille Jørgensen, SLC

Kl. 18.15-19.45: Forfatterpræsentationer og oplæsning

• 18.15 Hélène Lenoir og Hans Peter Lund
• 18.45 Célia Houdart og Maryline Heck (resumé v. SBJ)
• 19.15 Cécile Riou og Sofie Vestergaard Jørgensen

Kl. 20.00-20.30: Jacques Jouet møder Mads Mygind – ”Verden i poesien, poesien i verden”
Moderator: Rikke Oberlin Flarup/Poesiens Hus

Kl. 20.30-21.00: Bogsigneringer
◦ Célia Houdart, Med dæmpet stemme (september, 2016)
◦ Jacques Jouet, På…/En… (november, 2016)
◦ Hélène Lenoir, Lindetræ (november, 2016)

Entré: Gratis

Arrangører: Poesiens Hus, Forlaget Etcetera (www.etcetera-forlag.dk/) og SLC (www.siteslc.dk)

Kontakt:
Sofie Vestergaard Jørgensen, mail@etcetera-forlag.dk, tlf. 27398210

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond og Institut Francais du Danemark

Rikke til hj.side
Nyt fra Poesiens hus

Rikke Oberlin Flarup – ny daglig leder af Poesiens Hus

Pr. 1 marts 2017 er Rikke Oberlin Flarup ansat som daglig leder af Poesiens Hus.

Rikke Oberlin Flarup er forfatter, iværksætter, journalist og formidler.
Hun driver desuden det lille forlag Arkiv for detaljer, der “har fokus på det skæve og smalle og holder af projekter med plads til at eksperimentere med både sprog og format”.
Kontakt hende på mailen: rof@poesienshus.dk eller telefon 22427230.

Se mere på http://rikkeoberlin.dk/

Foto: Frej Rosenstjerne

Pause
Nyt fra Poesiens hus

Nyt år, nye tider i Poesiens Hus

Poesiens Hus møder 2017 med forandringer.
Lene Henningsen har ønsket at tage en pause fra arbejdet som daglig leder, og Poesiens Hus’ bestyrelse er i gang med at finde en afløser, der kan sørge for at det poetiske program fortsætter på fuldt blus, og snarest.
Indtil da anbefales det altid at lægge vejen forbi Den Frie, hvor digtene stadig findes på hylderne, og hvor Poetisk Teater genoptager deres smukke Romantiker-forestilling sidst i januar måned, for dem som ikke nåede at se den i oktober (og for dem som gjorde).

Romantiker nyhed
Nyt fra Poesiens hus

Ekstra ROMANTIKER-forestillinger

Poetisk Teater vender tilbage med nogle ekstra visninger af den roste forestilling, som havde premiere i oktober 2016: ROMANTIKER.

Romantiker er en fortættet, poetisk forestilling i krydsfeltet mellem ord, billedkunst, scene og musik.

Ord: Morti Vizki, Michael Strunge, Lene Henningsen
Scenografi /Installation: Marianne Grønnow
Musik: Martin Hall
Skuespillere: Mia Lerdam, Ulver Skuli Abildgaard, Mette Frank
Instruktør: Mia Lipschitz

I et intenst møde med tre digtere, der alle kan beskrives med ordet Romantiker, vil et eksplosivt overflødighedshorn af ord og følelser skære sig midt ind i vores  regnearks-styrede, følelsesbedøvede normalvirkelighed. Teksten bevæger sig frit og fragmentarisk gennem de poetiske værker, imens der tegner sig tre flygtige rum i tid – Aften, Nat og Morgen – og i disse rum kan alt ske, alt siges, alt splintres og samles påny, måske. Det er smukt, absurd, dybt melankolsk, morsomt og rørende.

Forestillingen spiller den 28., 30. og 31. januar kl. 20 i Den Frie, samt den 2. februar kl. 20 i Fotografisk Center, Staldgade 16.

Billetter: www.teaterbilletter.dk  og ved indgangen.

olga_sedakova
Nyt fra Poesiens hus

Olga Sedakova i Poesiens Hus

Når Poesiens Hus søndag den 27. november fejrer sine 2 år i Den Frie, byder programmet bl.a. på et møde med en af Ruslands største nulevende digtere: Olga Sedakova.

TILEGNELSE

Husk det, siger jeg dig, husk det,
husk det, siger jeg og græder:
alt forlader os, alt forandres,
og selv håbet dræber.

Havet flyder ikke ind i floden,
floden ikke mod sit udspring,
tiden skåner aldrig nogen –

men jeg elsker dig, som om
alting har været og er sådan.

                        Fra “Kinesisk rejse og andre digte”

radhus
Nyt fra Poesiens hus

Speakers corner på Københavns Rådhus

Der tales poetisk igen i “Underhuset” på Københavns Rådhus. Næste gang fredag den 11. november kl. 15-17.
Det er i Rådhushallen, der er fri adgang, og værten er Peter-Clement Woetmann.
Han har inviteret Mette Moestrup, Jimbut og Lars-Emil Woetmann med til at læse op.
Og så er der fri mikrofon, for alle der har poetiske ord at sige til deres by, deres land, deres verden.