POESIENS HUS
tb
Årets Poesi

Poesiens Hus anbefaler: Tropisk blod

Af Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Digtene i Tropisk blod er bygget op af fragmentariske sætninger, hvor der som regel ikke er en logisk sammenhæng mellem den enkelte sætning og den efterfølgende. En stil, der tilsammen skaber en form for krakeleret helhed. Der males konstant billeder i digtene som jeg aldrig før har forestillet mig, hvilket bidrager til den krakelerede helhed, hvor teksten slår revner, fremfor at flyde i en lind bevægelse. Strømmen af sproglige billeder, der udfordrer min bevidsthed, er samtidig med til at give digtene i Tropisk blod en grundstemning, der på én gang er smuk i sin poetiske og spontane form og samtidig rummer et destruktivt tempo, der hele tiden varsler om undergang.

En dobbelt grundstemning, der også opstår gennem en dynamik i digtene mellem et jeg og et du, et kærlighedsforhold mellem en dreng og en pige, der sammen er nysgerrige på den ekstase de opnår gennem stoffer og sex. Sammen er de i gang med en frygtløs jagt efter at leve livet maksimalt – en jagt der både er smuk og sørgelig, fordi den lægger sig så tæt op af destruktionen: Jeg ppuster coke på dit knibehjerte // og laver en bryststorm // smerten bider som et barn // vi kom til at fokusere på // hvor ødelæggelsen ikke tog os hen // Vi brænder optagelsen // med håndleddet på halsåren // vælter og skælver ritaliniserede // vi lever som en ulykke // med nakker i samme løkkeMed hinandens fingre i munden // padler vi i kontaktlim.

Jeg vil sammenligne Tropisk blod med oplevelsen af at stirre ind i et par vilde drengeøjne omringet af bleg hud og sorte rander under øjnene. Øjne, der på en gang er fascinerende og foruroligende, fordi de har et blik, der er destruktivt og fraværende, men samtidig rummer en energi og poetisk anskuelse, der er tiltrækkende.

Kristoffer Vhre Knattrup: Tropisk Blod, Det københavnske forlag Cris og Guldmann, 2017

 

Måske vil det hele vende på et tidspunkt
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus’ læseklub i ‘Radio 24syv Morgen’

Den 28. juli var Poesiens Hus’ læseklub, repræsenteret af Rikke, Mads og Mia, i radioen og diskutere digtsamlingen “måske vil det hele vende på et tidspunkt – giro d’Italia digte” af Rasmus Lippmann Nikolajsen og Julie Sten-Knudsen.

Indslaget, der varer ca. 20 minutter, kan høres som podcast her: http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/18435225/den-store-optagelsesdag-konspirationsteoretikere?start=1841

Digtsamlingen kan læses gratis online: http://pjpress.dk/boeger/

Vil du være med i læseklubben? Så kan du stadig nå at tilmelde dig – alle kan være med! Se her: http://www.poesienshus.dk/poesiens-hus-laeseklub/

 

image
Årets Poesi

Årets poesi: Jóanes Nielsen

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Jeg kender kun Færøerne gennem billeder, og fordi jeg aldrig har været der, har jeg en klar fornemmelse af, at jeg kun kender den idé om Færøerne som er afbilledet på postkort. Men efter at have læst Broer af sultne ord har jeg det som om jeg kender det bedre, faktisk meget bedre, som om jeg har besøgt det. I digtsamlingen betages jeg af en særlig færøsk stemning. En stemning, hvor grå og grønne farver fylder min bevidsthed. Farver der hænger sammen med duften af dug og våd jord, med lyden af bølgers gentagende slag mod kysten og lyden af fjeldene, der i digtsamlingen beskrives som operasangerinder klædt i græs. Med til denne stemning hører fiskerne. Et arbejdsfolk, der er genkommende i digtene. Særligt i digtet “Hugo er død”: Hugo er død // Mallemukkerne førte budskabet videre // Til bankerne ved Sydisland og til Flemish Cap // Hugo er død // Lød ekkoet mellem isbjergene … Hugo er død // Og skal jeg være ærlig // Tror jeg ikke han ville have klaret sig mellem englene // Dertil var arme og ryg for slidte // Hugos himmel // Er fiskernes himmel // De lever videre i bølgetoppenes brud // Tågen omkring de slukkede stjerner // I skinnet // Fra en lysbøje på Nordhavet. Fiskerne og fortidens historier hører med til den stemning jeg mærker, når jeg læser Broer af sultne ord. Her er naturen beskrevet som et fælles stof alt er en del af, både de levende og de døde, fortidens ånder og drømme.

Stemningen jeg er optaget af i digtsamlingen, beskrives gennem en nostalgisk og melankolsk stemme, der står med et ben i fortiden. Et ståsted, hvorfra der ses døde helte i gaderne samtidig med, at der rettes kritik mod samtidens fitnesscentre. Det er et jeg, der gennem lyden af Færøernes kirkeklokker, forsøger at sige noget om religion, og hvordan der i denne må og skal være plads til livmoderen. En stemme og et jeg, der bedst kan lide sidegaderne i livet, som er optaget af hvordan Ordene er skorpen på en forstand der hamrer løs i alt stof.

Jóanes Nielsen: Broer af sultne ord, forlaget Torgard. Oversat fra færøsk af Erik Skyum-Nielsen.

Læseklubsbillede til hjemmeside
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus’ læseklub (NY! Efterår 2017)

Vil du være med?
Er du nysgerrig på poesi – og har du lyst til at blive klogere på digte sammen med andre? Digte kræver tid, fordybelse og snak! Det er lige netop det, vi i Poesiens Hus inviterer til med vores nye læseklub, der er for alle med interesse for, at dele deres læseoplevelse med andre. Vi har fokus på dansk samtidspoesi. Gennem læsning og diskussion af månedens digtsamling, skal vi sammen undersøge og blive klogere på digtene, hvad de rører I os og hvordan de gør det.

I efteråret 2017 læser vi:
Mette Moestrup: Dø, løgn, dø (2012), vi mødes d. 29. august kl. 18.30

Christina Hagen: White Girl (2012), vi mødes d. 26. september kl. 18.30

Bjørn Rasmussen: Ming (2015), vi mødes d. 31. oktober kl. 18.30

Rolf Sparre Johansson: Begravelse (2015), vi mødes d. 28. november kl. 18.30


Tilmelding inden d. 20. august til poesiformidler Mia Dalby Thorup på netvaerk@poesienshus.dk

——————————————————-

Dø, løgn, dø (2012) er den fjerde i rækken af Mette Moestrups roste og prisbelønnede digtsamlinger, der alle er kendetegnet ved en eksperimenterende legesyghed. Høj og lav stil kombineres med det politisk spiddende, det poetisk sanselige og en god portion humor.

White girl (2012) af Christina Hagen gør brug af et opfundet pidgin-dansk og tematiserer bl.a. mødet med fremmede kulturer. Man fornemmer indignation og vrede men også skarp ironi og humor, der tilsammen udgør dette komplekse og interessante værk.

Ming (2015) er Bjørn Rasmussens første digtsamling og var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2016. Det turbulente sprog er både vildt og voldsomt, men udtrykker også stor sårbarhed. Som læser er det let både at blive fascineret og rystet, draget og frastødt.

Begravelse (2016) er Rolf Sparre Johanssons anden digtudgivelse. Johansson har især fået ros af anmelderne for sin skarpe sprogbevidsthed og hans arbejde med de store eksistentielle temaer – livet og døden – på en ligefrem og ærlig måde.

41
Årets Poesi

Årets poesi: Carsten René Nielsen

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Hvis han trækker lidt i tapetet, lige dér, hvor væggen møder en anden væg og danner det såkaldte hjørne, kan han kigge ind gennem en smal sprække. Der er en mennesketom park derinde. Løftet i tapetet skaber et blik ind i en anden verden, og dette indblik er karakteristisk for prosadigtsamlingen Enogfyrre ting af Carsten René Nielsen. En bevægelse, hvor verden og situationer beskrives gennem imaginære perspektiver. Her er der ingen grænser for, hvordan verden kan beskues og beskrives. Porcelænet folder sig sammen som en våd klud og solen sidder fast på himlen med et enkelt stykke tape. Sproget og beskrivelsen af verden er legende og undersøgende, hvilket danner mange komiske billeder og underfundige situationer. En legende brug af sproget med en nogle gange ironisk tilgang til den klassiske skolelærer-opfattelse af litteratur, hvor betydningen siges at være gemt under det, der står i teksten Man skal lade metaforen ligge, for hvis man kigger ind under den, er det helt ligesom med tæpper. Der er aldrig fejet noget ind under dem. Under metaforen er der bare et gulv.

I Enogfyrre ting ligger der en tyngde i den surrealistiske beskrivelse af verden, der i sine iagttagelser danner en anderledes indgangsvinkel. Prosadigtsamlingens ramme er enogfyrre ting vi møder i hverdagen såsom et køleskab, en tøjklemme, en blokfløjte og en hovedpude; en ramme, der skaber en helt almindelig ydre skal til et indhold, som er alt andet end almindeligt.

Carsten René Nielsen: Prosadigte, Forlaget Ekbátana, 149,95 kr.

sondagsland
Årets Poesi

Årets Poesi: Sissal Kampmann

Af: Kirsten Vestergaard Mikkelsen

I et land//hvor varmen aldrig synes//at formå at varme//skeletterne i kroppene … her i Søndagsland// er verden blot et svagt ekko. I digtsamlingen Søndagsland møder vi et jeg, der skriver ud fra en nutid, hvor fortidens drømme om fremtiden ikke er blevet indfriet, og hvor drømmene om en ny fremtid endnu ikke er begyndt. En nutid, hvor jeget befinder sig midt i mellem en afslutning og en begyndelse. En mellemposition, der kendetegnes ved en form for ikke-væren, et slags limbo, der beskrives som et Søndagsland.

Der er slået revner i jegets spejlbillede. Hun er en anden, end den hun var engang. Der er slået revner i troen på alt det, der engang gav mening. Hendes bekendtskaber er ikke længere de samme. Et forhold til en mand, der forandrede sig og gik tabt. Hun tænker på mennesker hun ikke længere kender. En bevidsthed om at tiden gik, og med den, drømme der aldrig blev opfyldt. Jeget skriver, at hun har forandret sig til en kvinde, der tjekker vejrudsigten flere gange om dagen. Det er denne kvinde vi møder i Søndagsland; en kvinde, der er på vej et andet sted hen, uden at vide hvor. Hun går rundt i dagligdagens gentagende rytme uden retning. I denne rytme tjekkes vejrudsigten og potteplanter vandes. Jeget går rundt i ensartede dage og beskriver vejret, der er gråt og koldt, og det omkringliggende landskab beskrives med en melankolsk tyngde.

Det er Færøernes fugtige tågebanker og kraftige regnbyger, der beskrives i Søndagsland. Det er på Færøerne, digtsamlingen udspiller sig og Søndagsland er derfor også et udtryk for en karakteristisk færøsk stemning. En rå natur med hårde voldsomme vindstød, storme, der med spidse tænder flænser sig gennem gaderne, ruder der truer med at springe ind i stuerne, den solide fårefold, der er fasttømret til jorden, sludbyger, haglbyger, og glæden ved endelig at se solens stråler. Et land, hvor melankolien trives. I beskrivelsen af vejret og omgivelserne beskrives også solens gang og årstidernes skiften. Dette opløser adskillelsen mellem dagene, og overblikket over tidens kronologiske rækkefølge forsvinder. Tiden er hele tiden tilstede selvom den står stille. En tidslighed, der korresponderer med det limbo Søndagsland også er, hvor jeget står mellem en afslutning og en begyndelse Her i vinternatten//er bordet besat af mænd // i sorte habitter. // Foran dem ligger // papirer // der skal underskrives. // Under ed og med ære // skal jeg sætte mit navn. // Bevise, indrømme // at jeg forstår // at nu begynder // en anden tid.

Sissal Kampmann: Søndagsland, forlaget Torgard

groen
Nyt fra Poesiens hus

Poesiens Hus stiller skarpt på naturens rolle i ny dansk poesi

I Poesiens hus fejrer vi vores nye grønne reol (Growroom). I den forbindelse stiller vi skarpt på naturens rolle i poesien. Den 21. juni 2017 kl. 19-21 inviterer vi derfor til en samtale om, hvordan naturen portrætteres i nyere dansk poesi.

Naturen defineres ofte i opposition til civilisationen og står som det oprindelige, der er blevet til uden menneskelig indgriben. Denne naturopfattelse har trænge kår i en fuldstændig kortlagt verden. Visse steder er kulturpåvirkningerne selvsagt mindre synlige, men alt i alt, er der ikke mange steder på jorden, der ikke på den ene eller anden måde, er formet af mennesket. På den måde, er titlen på Rasmus Nikolajsen seneste digtsamling, ”Tilbage til unaturen”, meget rammende – for hvordan forholder man sig til naturen i en ”unaturlig” verden med klimakrise og mulig undergang?
Vi har de senere år set en tilbagevenden til naturen som tema i nyere dansk poesi, og denne aften vil byde på oplæsning og debat. Litteraturhistoriker og kritiker ved Weekendavisen Mikkel Bruun Zangenberg vil give en litteraturhistorisk introduktion til naturens rolle i poesien. Forfatter Liv Sejrbo Lidegaard og Rasmus Nikolajsen læser op fra deres seneste værker.

Gratis entré.
Drikkevarer kan købes i baren.

Vi glæder os til at se jer.

——————————————————————-
Rasmus Nikolajsen (f. 1977) Debuterede i 2000 ”digte om lidt”. Han har siden udgivet både digte og prosa. Han modtog for nyligt kritikkerprisen for sin seneste udgivelse, digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” (2016).

Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) Debuterede med Fælleden i 2015 på Gyldendal. Hun har herudover bidraget med digte til bl.a. Hvedekorn og skrevet for diverse tidsskrifter bl.a. Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik.

Mikkel Bruun Zangenberg (f. 1968) er lektor på University of Kent og kritikker ved Weekendavisen.

romantiker
Nyt fra Poesiens hus

ROMANTIKER spiller igen i Poesiens Hus

Poetisk Teater vender tilbage til Poesiens Hus med to ROMANTIKER-forestillinger under festivalen CPH STAGE.

ROMANTIKER er en fortættet, poetisk forestilling i krydsfeltet mellem ord, billedkunst, scene og musik. Forestillingen spiller i Poesiens Hus:

Onsdag den 31. maj, 2017 kl. 19.00
Torsdag den 1. juni kl. 21.00

Ord: Morti Vizki, Michael Strunge, Lene Henningsen Installation: Marianne Grønnow
Musik: Martin Hall
Skuespillere: Mia Lerdam, Ulver Skuli Abildgaard, Mette Frank
Instruktør: Mia Lipschitz
Producent: CPS/Cultural Projects Service og Poetisk Teater

I et intenst møde med tre digtere, der alle kan beskrives med ordet Romantiker, vil et eksplosivt overflødighedshorn af ord og følelser skære sig midt ind i
vores regnearks-styrede, følelsesbedøvede normalvirkelighed. Teksten bevæger sig frit og fragmentarisk gennem de poetiske værker, imens der tegner sig tre flygtige rum i tid – Aften, Nat og Morgen – og i disse rum kan alt ske, alt siges, alt splintres og samles påny, måske. Det er smukt, absurd, dybt melankolsk, morsomt og rørende.

Forestillingen har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Københavns Scenekunstudvalg, BUPL og Sydbank Fonden.

uudgrundeligt
Årets Poesi

Årets poesi: Maya Peitersen

Af: Sofie Damgaard

Uudgrundeligt

”De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop”. Sådan starter Inger Christens berømte sonetkrans Sommerfugledalen fra 1991. I Maya Peitersens Uundgrundeligt der er udkommet på mikroforlaget Escho i 2017 er det ikke sommerfugle, men gopler der stiger op. Og de stiger ikke op fra jordens varme krop, men fra havets hvide dyb. Fra havets uudgrundelighed.  

Værket er en grafisk digtsamling med tekster af Peitersen selv, foruden Vagn E Olsson, Naja Vucina Pedersen, Jonas Okholm Jensen, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen og Marianne Larsen.  Ind i mellem Peitersens femten fine stregtegninger står disse forfatteres småpolitiske og økopoetiske digte, og dermed bliver Uudgrundeligt i sin helhed en elegant sammenvævning af stemmer og kunstformer uden et hierarki imellem sig. Tegningerne forestiller smukke og sære væsner med lange fangearme, enten i, halvt i eller ovenover vandoverfladen. Der synes at være en pointe i, at gople-væsnerne og vandet flyder sammen – også digtene arbejder på hver deres måde med porøsitet og strukturnedbrud. Det er derfor, jeg synes Peitersens værk er et poetisk-politisk værk: De strukturer vi kender er flydende, synes værket at udsige i al sin polyfoni: ”Den er et punkt, indtil man zoomer ind og ser, der er meget plads endnu”, som Eriksen skriver. Og Peitersen afrunder digtværket og istemmer: ”Det hele glider, videre, videre, videre”

Uudgrundeligt, Escho 2017, ca. 150 kr.

 

nyhed
Nyt fra Poesiens hus

Fransk nu – Bogudgivelse, oplæsninger, forfattermøder

Nyd en forårsfredag med god fransk litteratur, forfattermøder og et glas lækkert vin, når Forlaget Etcetera, Dansk selskab for ny fransksproget litteratur og Poesiens Hus inviterer til bogudgivelse i Fotografisk Center på Staldgade 16, KBH V, fredag d. 21. april 2017 18.00 – 21.00.

Bogen Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. Forlaget Etcetera og Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC) har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen her – og de har fået helt frie hænder.

Det er der kommet både digte, noveller, essays og genreeksperimenter ud af, som i al deres forskellighed viser spændvidden på den fransksprogede litterære scene. De danske oversættelser er ledsaget af de originale franske tekster for at synliggøre den forvandling, en tekst gennemgår, når den rejser til et nyt land og et nyt sprog. Med bogen håber Forlaget Etcetera og SLC blandt andet at indfange, inspirere og initiere (nye) læsere til den fransksprogede litteratur.

Kig forbi og nyd et glas fyraftensvin og lidt lette franske snacks, mens du lader dig indfange af aftenens program:

Kl. 18.00: Bogudgivelse – Velkomst

• Præsentation af Franske stemmer – Captations littéraires ved Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera, og Steen Bille Jørgensen, SLC

Kl. 18.15-19.45: Forfatterpræsentationer og oplæsning

• 18.15 Hélène Lenoir og Hans Peter Lund
• 18.45 Célia Houdart og Maryline Heck (resumé v. SBJ)
• 19.15 Cécile Riou og Sofie Vestergaard Jørgensen

Kl. 20.00-20.30: Jacques Jouet møder Mads Mygind – ”Verden i poesien, poesien i verden”
Moderator: Rikke Oberlin Flarup/Poesiens Hus

Kl. 20.30-21.00: Bogsigneringer
◦ Célia Houdart, Med dæmpet stemme (september, 2016)
◦ Jacques Jouet, På…/En… (november, 2016)
◦ Hélène Lenoir, Lindetræ (november, 2016)

Entré: Gratis

Arrangører: Poesiens Hus, Forlaget Etcetera (www.etcetera-forlag.dk/) og SLC (www.siteslc.dk)

Kontakt:
Sofie Vestergaard Jørgensen, mail@etcetera-forlag.dk, tlf. 27398210

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond og Institut Francais du Danemark

Rikke til hj.side
Nyt fra Poesiens hus

Rikke Oberlin Flarup – ny daglig leder af Poesiens Hus

Pr. 1 marts 2017 er Rikke Oberlin Flarup ansat som daglig leder af Poesiens Hus.

Rikke Oberlin Flarup er forfatter, iværksætter, journalist og formidler.
Hun driver desuden det lille forlag Arkiv for detaljer, der “har fokus på det skæve og smalle og holder af projekter med plads til at eksperimentere med både sprog og format”.
Kontakt hende på mailen: rof@poesienshus.dk eller telefon 22427230.

Se mere på http://rikkeoberlin.dk/

Foto: Frej Rosenstjerne

Pause
Nyt fra Poesiens hus

Nyt år, nye tider i Poesiens Hus

Poesiens Hus møder 2017 med forandringer.
Lene Henningsen har ønsket at tage en pause fra arbejdet som daglig leder, og Poesiens Hus’ bestyrelse er i gang med at finde en afløser, der kan sørge for at det poetiske program fortsætter på fuldt blus, og snarest.
Indtil da anbefales det altid at lægge vejen forbi Den Frie, hvor digtene stadig findes på hylderne, og hvor Poetisk Teater genoptager deres smukke Romantiker-forestilling sidst i januar måned, for dem som ikke nåede at se den i oktober (og for dem som gjorde).

Romantiker nyhed
Nyt fra Poesiens hus

Ekstra ROMANTIKER-forestillinger

Poetisk Teater vender tilbage med nogle ekstra visninger af den roste forestilling, som havde premiere i oktober 2016: ROMANTIKER.

Romantiker er en fortættet, poetisk forestilling i krydsfeltet mellem ord, billedkunst, scene og musik.

Ord: Morti Vizki, Michael Strunge, Lene Henningsen
Scenografi /Installation: Marianne Grønnow
Musik: Martin Hall
Skuespillere: Mia Lerdam, Ulver Skuli Abildgaard, Mette Frank
Instruktør: Mia Lipschitz

I et intenst møde med tre digtere, der alle kan beskrives med ordet Romantiker, vil et eksplosivt overflødighedshorn af ord og følelser skære sig midt ind i vores  regnearks-styrede, følelsesbedøvede normalvirkelighed. Teksten bevæger sig frit og fragmentarisk gennem de poetiske værker, imens der tegner sig tre flygtige rum i tid – Aften, Nat og Morgen – og i disse rum kan alt ske, alt siges, alt splintres og samles påny, måske. Det er smukt, absurd, dybt melankolsk, morsomt og rørende.

Forestillingen spiller den 28., 30. og 31. januar kl. 20 i Den Frie, samt den 2. februar kl. 20 i Fotografisk Center, Staldgade 16.

Billetter: www.teaterbilletter.dk  og ved indgangen.

olga_sedakova
Nyt fra Poesiens hus

Olga Sedakova i Poesiens Hus

Når Poesiens Hus søndag den 27. november fejrer sine 2 år i Den Frie, byder programmet bl.a. på et møde med en af Ruslands største nulevende digtere: Olga Sedakova.

TILEGNELSE

Husk det, siger jeg dig, husk det,
husk det, siger jeg og græder:
alt forlader os, alt forandres,
og selv håbet dræber.

Havet flyder ikke ind i floden,
floden ikke mod sit udspring,
tiden skåner aldrig nogen –

men jeg elsker dig, som om
alting har været og er sådan.

                        Fra “Kinesisk rejse og andre digte”

radhus
Nyt fra Poesiens hus

Speakers corner på Københavns Rådhus

Der tales poetisk igen i “Underhuset” på Københavns Rådhus. Næste gang fredag den 11. november kl. 15-17.
Det er i Rådhushallen, der er fri adgang, og værten er Peter-Clement Woetmann.
Han har inviteret Mette Moestrup, Jimbut og Lars-Emil Woetmann med til at læse op.
Og så er der fri mikrofon, for alle der har poetiske ord at sige til deres by, deres land, deres verden.

Romantiker til hjemmeside
Nyt fra Poesiens hus

ROMANTIKER rammer Den Frie i oktober

For dem som har fulgt eller bare oplevet en enkelt af de iscenesatte readings, der har fundet sted i Poesiens Hus i Den Frie gennem snart to år – vil det ikke undre, at Poetisk Teater ser oktobers premiere som en foreløbig triumf! Med støtte fra Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg kan Poetisk Teater nu præsentere sin første egentlige forestilling:
ROMANTIKER

Ord: Morti Vizki, Michael Strunge, Lene Henningsen
Scenografi /Installation: Marianne Grønnow
Musik: Martin Hall
Skuespillere: Mia Lerdam, Ulver Skuli Abildgaard, Mette Frank
Instruktør: Mia Lipschitz

Romantiker er en fortættet, poetisk forestilling i krydsfeltet mellem ord, billedkunst, scene og musik.
I et intenst møde med tre digtere, der alle kan beskrives med ordet Romantiker, vil et eksplosivt overflødighedshorn af ord og følelser skære sig midt ind i vores  regnearks-styrede, følelsesbedøvede normalvirkelighed. Teksten bevæger sig frit og fragmentarisk gennem de poetiske værker, imens der tegner sig tre flygtige rum i tid – Aften, Nat og Morgen – og i disse rum kan alt ske, alt siges, alt splintres og samles påny, måske. Det er smukt, absurd, dybt melankolsk, morsomt og rørende.

Forestillingen har premiere i Poesiens Hus lørdag den 15. oktober 2016 kl. 20.
Spiller 18., 19. og 20. oktober kl. 20 samt nogle dage i november.
Forpremieren udspiller sig som en del af Kulturnatten 14. oktober – i Fotografisk Center, Staldgade 16, kl. 20.

Billetter: www.teaterbilletter.dk

Producent: CPS/Cultural Projects Service og Poetisk Teater
Tak til: Statens Kunstfond, Københavns Scenekunstudvalg samt BUPL´s solidaritets- og kulturfond

Montgomery
Nyt fra Poesiens hus

Poesi i byrum, åbent møde #1

Den 3. august afholdt Poesiens Hus et åbent møde om “Poesi i byrum”, for at samle og diskutere erfaringer og ideer til et muligt fremtidigt projekt.
Her kan man læse et kortfattet referat fra mødet.
Et opfølgende møde holdes den 5. september kl. 19.30, også i Poesiens Hus. Her vil diskussionen tage udgangspunkt i et konkret oplæg til en projektansøgning.

– – – – – – – – – –

Referat – Poesi i byrum, åbent møde 3. august 2016

Deltagere: Eva Tind, Ursula Andkjær Olsen, Christian Yde Frostholm og et aktivt publikum. Fra Poesiens Hus Lene Henningsen.

Et kort oplæg fra Poesiens Hus skitserede tre mulige rum at operere i: storby, provinsby og ghetto, evt. et yderligere sted. De tre eller fire konkrete projektideer skal indgå i en ansøgning til Statens Kunstfond, Projektudvalg for litteratur, evt. også billedkunstudvalget.
I budgettet vil indgå andre oplagte tilskudskilder i forhold til projekternes karakter; kommuner, fonde.

Diskussionen mellem mødedeltagerne åbnede mulighedsrummet op og gav et godt billede af forskellige holdninger til kunstens/poesiens rolle i byrummet /det offentlige rum /det politiske rum.

Stikord om det mulige poetiske:
Interaktion – inddragelse
Lokale digtere, eller ”udflytning”
Kunst
Performativt element
Karavane
Rulletrapper – Fortorve – Habitater
Alternative former – genrer
Formidling, eller kunstværk?
Socialt aspekt
Benspænd, som f.eks. sted
Øjenhøjde
Poetisk Pokemon go – no go

Stikord om de mulige byrum:
Søjler
Ligusterhække
Randers
(tal provinsbyerne op, debat)
Soveby
Rastepladser
Tankstationer

Nævnte samarbejdspartnere: Provins-ensemblerne, Odin Teatret

Publikum lod til at hælde mod enten at foretrække poesi i byrummet som kunstværk, eller som performativt og dialogisk indslag. Det stationære over for det mobile blev overvejet. Kommunernes interessefelter og ønsker. Endelig var der tilhængere af den virtuelt udbredte poesi, a la Pokemon go.
Hvad er prøvet før, hvad har været vellykket? Morten Søndergaards Drømmegavl, digte i fortovet som dukker op i regnvejr (kendt fra Boston), yndlingsgraffiti og steders glemte, oversete poesi blev nævnt.
En præcist udtrykt intention og/eller en præcisering af lokalitet blev efterlyst som nødvendig for at ideerne for alvor kan udfolde sig.

Poesiens Hus konkluderer, at det er vigtigt at gå ambitiøst til værks, så der kan skabes værker og sammenhænge som virkelig gør indtryk og møder stedet, lokaliteten med mod, respekt og nyhed.
At afprøve forskellige strategier i de forskellige projekter, vil give åbenhed og en understregning af processens betydning. Det kan ende med flere intentioner under samme grundidé. Stederne og arten af udfoldelse vil stå som oplæg (benspænd) fra Poesiens Hus’ side. Lederne af projekterne og deres samarbejdspartnere definerer herudfra form og indhold i deres værk, eller performance.

Næste skridt: Oplæg til en ansøgning om tre eller fire delprojekter. Første ansøgningsfrist er 15. september.
Nyt møde afholdes 5. september i Poesiens Hus. Her vil ansøgningen blive diskuteret og overvejet.

 

 

Sommerteater hjside
Nyt fra Poesiens hus

Juli: poetisk sommerteater og jazz&poesi

Sommeren i Poesiens Hus udfolder sig dramatisk og musikalsk.
Onsdag den 6. juli kl. 19.30 inviterer vi til Solgrønt – poetisk sommerteater, en enestående iscenesat reading af Gunnar Björling og Inger Christensen – med digte fra Björlings Solgrønt og Christensens Lys og Græs.
Medvirkende: Mia Lerdam og Mette Frank. Instruktion: Mia Lipschitz.
Søndag den 10. juli kl. 14.30 gør vi slutningen på Jazzfestivalen helt poetisk medJazz&poesi – hvor digtere og musikere fra Danmark, Sverige og Spanien – Helena Boberg, Joel Svensson, Nicolaj Stochholm og Elena Setien – som ikke før har optrådt sammen, i improvisation eller ud fra ganske få aftaler skaber helt nye rum af ord, toner og lyd.
Og hermed ønsket om en smuk sommer.

Fat
Nyt fra Poesiens hus

FAT – en elegi i Underhuset

Den 23. maj var Per Aage Brandt vært for det tredje “Underhus” /speakers corner på Københavns Rådhus. Brandt havde inviteret Peter Laugesen, Pia Juul og Peter Poulsen til det faste program, og flere poeter stemte derefter i ved den åbne mikrofon med deres “ændringsforslag”.

Per Aage Brandt læste selv en elegi med titlen FAT, skrevet til lejligheden. Poesiens Hus har fået lov til at bringe digtet her på siden.
Følger man linket FAT i Underhuset kan man se et videoklip fra oplæsningen. Poesien rungede i bølger og storm i magtens (eller folkets) hal … fat det eller ej!


FAT. Elegi

Hvordan er det fat, spørger jeg,
Hvad mener du, svarer du, hvorfor
Skulle det være fat, hvad er det at være
Fat overhovedet, at være fattig, at stå til:

Hvordan står det til, egentlig, hvad er der
Fat, misfat, hvad er der gang i, der er gang
I fattigdommen, den har godt fat, ligesom
Ilden, der griber om sig, sådan står det til,

Jeg ved ikke længere, hvad det er, der
Brænder, landet, staten folket, det Politiske Liv,
Sproget af træ, sproget af uld og af slidte sten
I mund, sproget af fedt, fedtsyrer mættede

Og umættede, sultne, læg en sten på tungen
Og sig noget tilsvarende, det er salt, fat,
Fedt fat, det Politiske Liv, fat det dog, siger du,
Jeg fatter, jeg fatter, men det er ikke et liv,

Det er ikke længere et liv, og mit liv er ikke
Helt sådan fat, det Politiske er snart brændt helt ud,
Brændt ned, brændt op, der er ingenting tilbage,
Kun ildens politik, ikke solens eller vindens

Ellers havets politik, men bankernes, tallenes,
Deres spekulative filosofi, som banker tanken
Og spørgsmålene, uden hvilken din tanke visner,
Ud af politikken, men bankerne banker og banker,

Indtil det hele er væk, flygtet til himlen, til dens
Sortladne skylag, dens tåge og skybrud, hvorfra
Ingen vender tilbage, de banker og banker, så
Kun himlens folk med deres tal i uendelig mængde

Holder det ud, de banker med køller og stave,
Med trommer og pauker af stål, symfoniske,
Rasende orgler af tal i uendelig mængde, tallene
Tæller, de tæller og tæller, indtil der ikke er flere

At tælle undtagen på slagmarkerne, resten er i
Himlen ligesom fadervor, ske din vilje, som på
Jorden, sådan også i jorden, hvor benene lever,
Benene, som banker på tordenens pauker, som

Danser og hyler som piber og fløjter, skriger: ske
Din vilje i bankerne som i jorden, i tallene som
I kroppene, der dækker det sted, vi kalder Jorden,
Vi kunne kalde det Vinden, kunne kalde det Havet,

Det sted, der brænder, som napalm brænder, hvidt
Og smukt som paraplyen og symaskinen på bordet,
Hvor tallenes operationers kirurgers skalpellers
Skillende skinnende slagtermanøvrer hamrer så hårdt

Mod kødet, Jorden, som vi kalder den, hvordan er det
Fat på Jorden, i jorden, det er det, det drejer sig om,
Det sted, som er Jorden, det vokser, først langsomt
Så hurtigt, så tænder og brænder det, og bankerne vokser,

Tallene vokser, flodbølgerne vokser, kraftværkerne
Vokser, deres kræfter og kræften, den vokser vildt, det
Politiske Liv, som er brændt til aske, det vokser, og bjergene
Af aske vokser, af kul, af affald, skrammel, det vokser

Og vokser, en mester fra verdensbanken banker på tønder
Af rust og skrammel, han banker og banker, en samba
For knogler og vissent kød, den går os til marv og til ben,
Dens vilje sker og sker, for den vokser, livet vokser og danser

Så skønt som en solnedgang, en paraply, operationens
Gamle eksistensbord, jeg sidder ved mit gamle vredladne
Bord af sten og eksisterer endnu, mens Jorden vokser ind
I himlen, hvis skyer er sorte af tal, der pisser gift over

Det levende, hvor kræften vokser som en solopgangs
Rosenfingrede lys over land, over vand, her ligger man
Ikke godt, mesteren har gemt sig i skyernes mørke og
Bankernes banken, ingen hører den voksende latter,

Som brøler sin tomhed ud over tagene, mesteren spiller
På en gylden violin af plutonium, hans vilje sker, fra
Tårnene bræger hans vilje fra malm og stemmer, viljen
Vokser som bragene fra slagmarkerne, som var lande

Og byer, menneskene kaster sig ned, så verden kan vokse
Dem over hovedet, dem over tanken, dem over livet,
Og livet mit, livet her, hvor askeregnen falder, det suges
Ind i den store banken, det må være guderne, der vender

Tilbage for at deltage i den store fest, den store vækst,
I bjergene, havene, floderne opfyldt af affald og stinkende fred,
Freden i verdens store verdensfred, den første verdensfred
I verden, fattigdommen har frelst den, bankerne har skabt

Dens lynende skæbne og skærende skønhed, dens vanvid
Og vækst, klæd guderne i deres egen aske, rul dem i deres
Egen tjære og vis dem, hvordan det er fat, det ved de ikke,
Men fat er det, sådan, sådan er det fat med os, for deres

Vilje er allerede sket, det er for sent at ville den eller ikke
Ville noget som helst, helst ville jeg vise den noget, men
Den er blind som en regnorm, en midgårdsorm, for vi er
Midgård, menneskenes jord, Jorden kalder vi den, og den

Blinde orm vokser og pisser sin gift over os, den pisser og
Pisser, den æder sin hale og gentager sig selv i sig selv som
Sig selv, den presser os sammen og stuver os sammen i en
Verden af sand, aske og tal, vi flygter indad mod verdens

Midte, flygter udad, frem og tilbage for gudernes kramper og
Ormen, der ringler, det er tallenes tomme ringen for ørerne,
Du hører, bankerne æder sig selv og gentager sig selv i sig
Selv som sig selv, som græs, som lyng, tang, plutonium,

De vokser blindt og øredøvende, den tomme elektriske ringen
Vokser, og fattigdommen spreder sin fattigdom, solen er oppe,
allerede
Er den symfoniske verdensfreds lange dag over os, vi skal langsomt sætte os
Under dens grå vinger og synge med, langt og lydløst, sådan er det fat, nu.

Per Aage Brandt

Ethan
Nyt fra Poesiens hus

San Francisco “road poetry” i Poesiens Hus

Onsdag den 11. maj gæster forfatteren og kunstneren Ethan Rafal Poesiens Hus med sin performance Shock and Awe.
En tolv år lang rejse, udgivelsen af bogværket Shock and Awe, og en turné som nu er nået til Skandinavien. Oplæsning og teater tilsat cast-iron pie og whisky.
Rafal præsenterer sit værk på denne måde:
A twelve-year, autobiographical project examining the relationship between protracted war and homeland decay, Shock and Awe is a meticulously crafted image, text, and found object journal that blurs the line between author and subject, and personal and authoritative histories. Completed over countless years traveling the United States, the project pulls from the traditions of documentary photography and writing set on the American road.