POESIENS HUS

5 digtere på 5 måder: Sophia Kalkau

Poesiens Hus arrangerer i sidste halvdel af 2015 nogle digterpræsentationer udfoldet i forskellige medier, for at give digtene nye og overraskende oplevelsesrammer. Den som dukker op i Den Frie denne aften kan derfor både opleve:

– Digterens oplæsning af sine tekster – og gerne også nye, upublicerede tekster
–  En billedkunstners fortolkning af en tekst, udstillet i Den Frie
– En scenisk improvisation over en tekst, med en eller to studerende fra Statens Scenekunstskole
– Et særligt grafisk print med udgangspunkt i et digt – og det kan publikum tage med hjem.

(Poesiens Hus vil senere tilbyde præsentationerne som en samlet pakke til festivaler o.a. i Odense, Aarhus og Aalborg).

Denne gang er digteren Sophia Kalkau – og da hun også er billedkunstner, vil det visuelle og grafiske i præsentationen samtidig ligge i hendes hænder.

Entré: Pay what you want